Årsberetning 2009
Årsberetning og referat fra generalforsamlingen i Midtdjurs Taekwondo Klub afholdt i Kolind d. 21. december 2009. Klubbens officielle underskrevne referat fra generalforsamlingen kan fås ved henvendelse til bestyrelsen.
Dagsorden
1. Valg af dirigent
2. Formandens beretning
3. Kasserens beretning
4. Valg af revisor
5. Behandling af indkomne forslag
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer
På valg er: 1. Næstormand Søren Pedersen
2. Kasserer karl Rathje
7. Valg af trænere og udvalg
8. Eventuelt
Ad. 1. Paw Rønde blev valgt til dirigent
Ad. 2. Formand Wandy Nielsen aflagde beretning og kunne fortælle om et år, der har været ret aktivt. Klubben har fået flere nye sortbælter, flere er steget i graderne, og vi har fået en ny SA BUM NIM (stormester), nemlig Niels Ulrik Johnsen. Sommerlejren blev igen en stor succes, men desværre er der lidt usikkerhed om, hvor lejren kan afholdes i 2010, da Holmegården har meddelt, at det alligevel ikke kan være derude. Kæmperne har haft gode kampe og sejre, og specielt Marlene Bach har klaret sig rigtig godt. Flere medlemmer har forladt klubben men nye er kommet til, således at medlemstallet er ret stabilt og er godt rodfæstet i lokalsamfundet. Klubben holder fast i at træne traditionel taekwondo, hvilket giver stabilitet. Vi skal huske, at der er focus på kampsport, og vi skal tænke på, at det forpligter, således at vi skal vise respekt for klubben, for hinanden og for vores medmennesker. Wandy rettede en tak til alle, der har været aktive i klubben i årets løb, ikke mindst til de to hjælpetrænere, til Ole for hjælp med medlemsregistrering og til Elin for hjælp med julearrangemenet.
Ad. 3. Kasserens beretning blev aflagt af Wandy nielsen og Ole Agertoft, da Karl Rathje først nåede frem senere. Der er en stabil medlemsskare på omkring 60 aktive medlemmer, og der er ca. 30.000kr. på kontoen.
Ad. 4 Ole Agertoft blev valgt til revisor.
Ad 5. Der var ikke kommet nogen forslag
Ad 6. Alle ønskede genvalg og alle blev genvalgt
Ad 7. Trænergruppen forbliver uforandret og består således også i 2010 af: Wandy Nielsen, som er cheftræner, Niels Ulrik Johnsen, Paw Rønde og Christian Kjær Thomsen. Kampudvalget kom til at bestå af Niels Ulrik Johnsen med hjælp af Marlene Bach og Jeppe Winther, idet det kniber med tiden for Paw Rønde. Bladudvalg og hjemmesideudvalg består fremover af Anders Harder, Hanne Mogensen og Henrik Skovbo. Hjemmesiden er grundlæggende på plads, og der vil blive arbejdet på at få lagt flere billeder ind. Der er også oprettet en Facebook-gruppe.
Ad 8. Der var ingen punkter under evt.
Herefter gik forsamlingen over til det egentlige julearrangement - se mere om juleafslutningen under Aktiviteter 2009.