Bestyrelsesmøde torsdag d. 29. januar 2026

Tilstede: Paw, Chris, Jan, Mia, Søren, Tessa og Sonja




Jubilæum:

Der er styr på band - der kommer en trio. Bandet stiller op i enden uden spejl i multisalen.

Hallen er booket.

Alle opfordres til at finde rekvisitter til udstillingen i montrerne.

Søren og Paw sender indbydelser ud. Søren sender ud via messenger. Paw sender til Tyskland. Mia sørger for at linket til mentoclub er det rigtige.

Mia og Jan har lavet en lukket facebookside hvor folk kan blive medlem og følge med i de opdateringer der eventuelt bliver. Det vil også blive lagt små historier ud om klubben.

Søren har sørget for at der bliver leveret mad. Det bliver fra samme sted, som da vi havde 45 års jubilæum. 

Jan og Mia opdaterer jubilæumshæftet

Chris opdaterer dan-listen.

Overnatning kan bookes på Rønde Vandrerhjem. 7 fra Tyskland skal holdes udgiftsfri i forhold til hele arrangementet.

Jan har medbragt print af klubmærke og eksempler på t-shirts. T-shirts kommer til at koste 150 kr inkl moms. Børne t-shirts bliver lidt billigere.

Jan har kontakt til en journalist i forhold til pressedækning.

Bestyrelsen sørger for at dække borde.

Frugt og eventuelt lidt kiks til efter træning - høre brugsen ad om de vil sponsorere lidt.


Økonomi:

Vi kommer ud med et resultat, der er lidt dårligere end forventet. Vi kommer ud med et underskud på 1600 kr. Det skyldes primært øgede udgifter til trykte materialer.

Økonomien er blevet større i takt med at vi har fået en del flere medlemmer. Udgifterne er ca. fordoblet - dermed også indtægterne. 

Uden jubilæet vil vi ifølge budgettet have et overskud på 2.000 kr.

Året er afsluttet med en beholdning på 47.000kr.

Der er dermed en økonomisk ramme på 49.000 kr.

Bestyrelsen estimerer, at vi kommer til at bruge ca. 7.500 kr på jubilæet. 


De manuelle opkrævninger er svære for få medlemmer til at betale. Der er mistanke om at de er nemme at overse i mentoclub. Chris vil forsøge at rydde op i de opkrævninger, som er ældre end 2025.


I forbindelse med sommerlejren vil instruktører (ved instruktør forstås dem, som har et fast hold de er træner for) få tilskud til udgifter til transport. 


Generalforsamling:

Paw, Tessa og Jan + Mia er på valg. Alle ønsker genvalg. Kristian og Emil er også suppleanter. Om de ønsker genvalg er p.t. ukendt.

Tessa sender invitation ud via mentoclub senest 3 uger før generalforsamlingen. 


Eventuelt: 

Ønske om mere kamptræning og undervisning i kamp.